Efter at have været musiker siden 1974 og producer siden 1994, er her mine erfaringer til at få mest muligt ud af en tur i studiet:

Forberedelse:

  • Bliv enige om hvilke numre I vil indspille:
    • Vælg numre I alle kan lide. Man kan sagtens høre, hvis et af bandmedlemmerne er ved at kaste op over et bestemt nummer. (Trust me!)
    • Når I aftaler, hvilke numre I vil indspille, så vælg flere end I skal bruge. Der kan opstå psykiske blokader, der gør, at et nummer bare ikke vil spilles den dag. (Efter take 6 lyder et nummer ikke specielt friskt længere)
    • Gør jer klart, hvilke numre der kan/skal droppes i tilfælde af tidsnød.
  • Gør på forhånd op med jer selv, hvad optagelsen skal bruges til:
    • Skal demoen bruges til at skaffe spillejob:
      • Skal de første 30 sekunder bare sige WoW! ellers rammer man ikke modtageren, men papirkurven.
      • Skal der være ”En af dem vi kender”
    • Skal den skaffe jer en pladekontrakt, er egne numre nok mere sagen.
  • Arranger alle numre hjemmefra.
    • HVEM? synger/spiller HVAD? HVORNÅR,? HVORFOR? I hvilken toneart?
    • Vil du indspille guitar, bass, keyboard med den lyd du plejer?
      • Hvis ja. så programmer dine pedaler hjemmefra. Det betyder, at vi ikke nødvendigvis vil kunne ændre lyden senere.
      • Hvis nej, så indspiller vi det ”nøgne” signal og lægger effekter/sound på i studiet. Dette kan så tage rigtig lang tid.
  • ØV jer til numrene sidder der.
  • Send mig setlisten på forhånd. Gerne med YouTube-links på den stil og sound I går efter. Det gør det møj nemmere for mig, end udtalelser som "Jeg vil godt have en lidt mere brun lyd" eller "Jeg vil lyde li'som ham der fra Psycotic Reactions"
  • Fastlæg rækkefølgen af indspilningen, så krav til opvarmning, eller begyndende træthed/slitage ikke bliver et problem.
  • Sørg for instrumenter og udstyr er i orden, justeret og med friske strenge.
    • Hvis det knasede, brummede eller satte ud i sidste uge, men nu er "helt OK" er der meget stor chance for, at det er løwn og det går galt, når det passer allerdårligst.

Indspilning;

  • I ankommer:
    • Velforberedte
      • kun Queen, Aerosmith, Metallica og de knægte bruger studier til øvelokale
    • Friske og udhvilede.
      • Selvom det ”kun” tager 5-6 timer, er du på hele tiden.
    • Velmotiverede og fulde af optimisme.
  • Vi starter med "Den I kan i søvne", det er godt for moralen og selvtilliden.
  • Af optageteknisk grunde optager vi i lag. Ved at indspille flere stemmer og instrumenter, end I kan benytte samtidigt, kan det derfor være umuligt senere at gengive nummeret live. Dette er vigtigt, hvis der er tale om en demo, der skal vise, hvad I kan LIVE.
    • Det er muligt at indspille den rå Live-udgave og derefter gå i ”Bohemian Rhapsody-mode” og således få begge versioner.
  • Udnævn én i gruppen, der har det sidste ord. Demokrati er en rigtig smuk tanke, men kan tage voldsomt meget tid!
  • Der er ikke noget der hedder "Det er godt nok".
    • Der er voldsom forskel på, hvad man kan slippe afsted med, når folk er i højt humør efter utallige fadøl, og når I senere senere sidder stille og roligt derhjemme med et køligt glas rosé foran Hi-Fi’en. Der er der flere gange, hvor man tænker ”Måske skulle vi alligevel have brugt et par minutter på et extra take”

Generelle råd:

  • Stol på de andre i bandet (og produceren) og koncentrer dig 100% om dit eget musikalske bidrag. Du har gode folk til resten.
  • Lad være med at lave indspilningen om til et party med en masse folk hængende omkring.
    • Dels giver det pladsproblemer, dels endnu flere meninger om hvordan produktet skal lyde (Især kærester kan være voldsomt subjektive).
  • "Taxameteret" kan let fremprovokere stress og præstationsangst. Men sådan er det bare!

Generelle fakta:

  • Hvis I møder forberedt kan I nogenlunde beregne tidsforbruget ud fra følgende nøgletal:
    • Opsætning: 5 - 30 min./instrument.
    • Optagetid : 2 - 3 gange de enkelte numres normale længde.
    • Overdubs : 3 - 4 gange de enkelte numres normale længde pr. instrument/stemme
    • Nedmix: fra 30-40 minutter til "rigtig mange timer" pr. nummer (MEGET længe, hvis alle(s) ideer skal afprøves)
    • Mastering: 2 - 3 gange det enkelte nummers længde.
    • CD-brænding: ca. 5 minutter.

Det er meget almindeligt "kun" at nå 2-3 numre på en hel dag. Selvfølgelig afhængigt af:

  • Genre
  • Antal musikere
  • Instrumentering
  • Ambitioner
  • "Dagsform"

Det er rigtigt TRALS at have brugt en masse tid på at indspille noget virkeligt godt, og så måtte nøjes med et sjasket nedmix på grund af tidsnød!

Facts:

  • Beatles var 4½ måned om at indspille "Sgt. Pepper"' (13 numre / 39:38 minutter )
  • Queen var 3 måneder om at indspille "A night at the opera"' (19 numre / 43:08 minutter )
  • Metallica var 9 måneder om at indspille "The black album" (12 numre / 62:40 minutter )
  • Aerosmith var 5 måneder om at indspille ”Pump” (10 numre / 47:44 minutter )

26-10-24